mandag den 12. september 2011
Første dag som dyrelæge, med både op- og nedture. Stedet lå ude ved Lejre, nogen vil betegne det som ude i intetheden, men jeg holder mig bare til "derude". En lille gård, med masser af dyr, og nogle smukke marker. Ja, jeg lyder helt naturglad, det er jeg ikke normalt, men det her var flot. Anne-Marie (dyrelægen) var sødere end jeg havde håbet. Hun var rigtig udadvent og åben overfor at snakke med mig. Allerede da jeg kom kl. 10 kom den første mand, med hans sorte labrador som skulle vaccineres. Lidt efter kom der en hund som havde noget med foden. Den havde været igennem behandlinger og forskellige operationer, men intet havde hjulpet. Så hun havde besluttet på forhånd at denne skulle aflives. Der sad jeg og så på den lille hund der om få minutter ville ligge død på gulvet. Jeg var faktisk ikke påvirket af det, fordi jeg intet forhold havde til hunden, men da damen begyndte at græde, blev jeg alligevel rørt. Jeg ville have skrevet meget mere, men for det føste bliver det en roman,og for det andet skal jeg lige bevise at jeg er bedre til tetris end Bølle, så smutter for idag<3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar